Besøg i Sandnes
Kristi Himmelfartsferien den 26.-29. maj 2022
Torsdag
Vi mødes på havnen for afrejse kl. 6. Turen køres af Haarby Turist (der har overtaget Willemoes rejser). Chaufføren hedder Tommy, men han bliver udskiftet på Kildebjerg Rasteplads med Pia, som fører os trygt gennem hele turen.
Pga. den hårde sejltur ankom vi først kl. ca. 20.30. Efter hurtig indkvartering nød vi lækre hjemmesmurte pålægsbrød i et lokale tæt på hotellet: Quality Hotel Residens. Herefter hjem i seng – vi var lidt trætte…
Fredag
Fredag bød på udflugt: En busstur i nærområdet, afgang med Pia og en flok nordmænd i bussen fra hotellet kl. 11.
Udsigt over Sandnes på Hana fjell og derefter fra Bogafjell. Videre går turen til Rogaland Arboret, hvor vi går tur mellem rhododendron og sjældne træer og buske. Herefter nyder vi sandwiches med kaffe, te og vand i solen.
Så tilbage til hotellet, hvor vi kl. 18 bliver afhentet af værterne til besøg og aftensmad i deres hjem.
Inge og Arne underholdt lidt før vi fik frokost – men det var koldt for fingrene, så det blev ikke så længe.
Lørdag
Var der fri leg. Folk gik tur i byen og på havnen eller underholdt sig med deres værter. Der var koncert i gågaden og loppemarked i den ny bypark. Sandnes har byggeboom, der bygges boliger overalt.
Søndag morgen
Søndag var det tid til afsked. Kl. 9.00 var der afgang, og mange fra Sandnes Folkedanslag var mødt op for at vinke farvel.